Ved denne G.F. trådte Inger Rasmussen tilbage, efter at have siddet i vores bestyrelse i 16 år. Herfra husker vi Inger, for altid at møde op, når der var brug for hjælp. Hun var i mange år også dommer, når vi havde atletik om sommeren. Hun var en streng dommer, det kan vi skrive under på. Det var også hende der lagde hus til, når vi kørte 20 km. på cykel. Når vi så kom tilbage, blev der disket op med mad og drikke. det siger vi tak for. Inger har en lang fortid i CIK. Hun spillede i mange år håndbold, og gik også til gymnastik.
I 1974 overtog hun ledelsen af Centrets køkken, med fin assistance af Per. Dette varede i mange år, og så sent som for 1 eller 2 år siden, hjalp hun til, når der var juletræsfest for børnene i CIK og på Christianshavn. Vi siger Inger tak for de mange års virke i CIK, og glæder os til at se hende til vores forskellige arrangementer.
Se også videoen med Inger æresmedlem. den ligger under C.I.K. 90 år.