Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.

Referat GENERALFORSAMLING Gymnastik/yoga CIk 24 – 04 - 2023    

 

Dagsorden:

 

  1. Valg af dirigent

 

  1. Formandens beretning

 

  1. Protokol

 

  1. Regnskab

 

  1. Valg til bestyrelsen:

 

Repræsentant                    Ina Dvoracek   Fratræder                                                                 Kasserer                             Gladys Pedersen Fratræder                                       

Suppleant                          Kirsten Sørensen             

Suppleant for 1 år            Bente Voss                                Modtager genvalg

Revisor:                             Bente Pedersen                        Modtager genvalg

                                            Revisorsuppl.  Inge Madsen   Modtager genvalg

                       

 

  1. Kontingent næste sæson
  2. Indkomne forslag
  3. Fremtidigt virke
  4. Eventuelt

 

Der var 26 deltagere.

 

Formanden byder velkommen.

Valg af dirigent:

 Bente Voss vælges takker for valget, og oplæser dagsordenen.

Vi starter med at synge Det er i dag et vejr.

Formandens beretning:

Ja så er der atter overstået en sæson i vor kære afdeling.

Vi har i år mistet vort kære Æresmedlem Irene Frederiksen som har været hos os gennem mange mange år og har gjort et fantastisk stykke arbejde for os. Irene sad i mange år i vor bestyrelse og var en fantastisk kasserer. Alle jer som har været hos os længe, ved hvilken betydning Irene har haft hos os. Det var ikke lysten men helbredet som gjorde at Irene ikke har været hos os de sidste år.

Jeg vil gerne bede alle om at rejse sig så vi kan holde et minuts stilhed og mindes vor kære Irene. Tak skal i have. Æret være Irene Frederiksens minde.

Vi har haft god tilslutning både til gymnastik, yoga og billard, og vi ser frem til en ny sæson med stor optimisme. Det gør vi især fordi vore dejlige instruktører Inge og Bibi fortsætter hos os.

Vor dartaften som vi har afholdt de sidste par år, vil vi også fortsat prøve at afholde. Vi har lagt en seddel frem heroppe, som i meget gerne må tilmelde jer på allerede i dag. Dartaftenen vil blive afholdt d. 9 juni kl. 18.30.

Vores opstart i denne sæson, havde visse problemer med hensyn til yoga. Den første træner vi havde lavet en aftale med, fik pludselig andre arbejdstider, den næste Benedicte som vi antog meldte fra dagen før pga. stress, men så blev vi heldigvis reddet på målstregen, idet vores tidligere træner, som var stoppet pga. sygdom satte os i forbindelse med Bibi som kom og overtog yogatimerne hos os. Så var der atter glæde i vor lille klub.

Den sidste mandag i november havde vi som sædvanlig vor juleafslutning. Vi var 29 der deltog, og vi havde en virkelig hyggelig aften med dejlig mad, sange ved bordene dans om juletræet. Alle var med om juletræet, og der blev virkelig sunget mange dejlige julesange rigtig god stemning. Bagefter var der uddeling af julegaver til alle, alt i alt et meget vellykket arrangement.

Vort Sportcenter hører ikke mere under Københavns Ejendomme, men til gengæld under Kultur og Fritidsforvaltningen. Det har bevirket at vi har måttet afholde ekstraordinær G.F. i januar i år, fordi vi blev påbudt at ændre vort navn fra Dameafdelingen til Gymnastik / yoga afdeling, samt ændre i vore vedtægter. Ændringerne har Lillian indsendt, så den sag er i orden.

Så har vi haft afslutningsfest i Billard, det gjorde vi den 14 april, og det blev som sædvanlig vældig hyggeligt. Efter at have fået noget at spise, gik vi i gang med aftenens dyst. Vi var 18 medlemmer og havde inviteret gæster at spille imod. Der var 5 gæster der stillede op mod os.

Men ak og ve det gik som det oftest går, vi tabte endnu engang. Gæsterne fik hver 1 flaske rødvin og et stort CIK hurra. Turneringens vindere for hele sæsonen blev Tina – Svend og Kate som hver modtog et gavekort til Matas og selvfølgelig også et CIK hurra.

Jeg vil gerne slutte med en stor tak til hele bestyrelsen for jeres store engagement i den forgangne sæson. Med jer som ”arbejdskammerater” er det en fornøjelse at være formand for vor afdeling. Je3g slutter med ordene: Alene er man ingenting, sammen er vi stærke. Tak

Protokol:

Fremlagt og godkendt.

Regnskab:

 

 

Fremlagt og godkendt, der en et regnskab med underskrifter.

 

Valg til bestyrelsen:

 

Repræsentant                    Gladys Pedersen                                                                                 Kasserer                             Kirsten Sørensen                                   

Suppleant for 1 år            Bente Voss                         Genvalgt

Suppleant for 2 år            Jane Lytthans                   Nyvalg

Revisor:                             Bente Pedersen                 Genvalgt

Revisorsuppl.                     Inge Madsen                     Genvalgt

 

Kontingent:

Samme som sidste år, det vil sige

Gymnastik kr. 650.- for hele sæsonen

 Yoga          kr. 750.- for hele sæsonen

Passive        kr. 150.- for kalenderåret.

Forslag:

Der er et forslag der går ud på at have maj måned med i sæsonen. Dette afviser vi, men siger at vi kan flytte G.F. til maj måned, så gymnastikken får den sidste mandag med i april.

Dette vil imidlertid forudsætte at vi ændrer i vores vedtægter. Så fremover vil G.F. blive afholdt den sidste onsdag i april.

Fremtidigt virke:

Dartaften:

Vi arrangerer en dartaften d. 9 – 6 – 2023 kl. 18.30 i Slyngelstuen. Der ligger en liste, så man allerede nu kan melde sig til.

Eventuelt

Annie annoncerer, at hun gerne vil stoppe som Formand, når hun er på valg i 2024.

Eventuelt:

Marie kunne godt tænke sig at få noget faldundervisning. Hun foreslår at evt. bruge Brydernes måtte. Dette kan ikke lade sig gøre, og må droppes.

Kirsten Andersen:

Jeg vil gerne takke bestyrelsen for deres store arbejde. I er så glade og byder altid nye medlemmer velkommen.

Inge Markquart Vores Gymnastiktræner er meget glad for det fine renoveringsarbejde, der er blevet gjort.

Vi slutter med at synge Kom maj du søde milde.

Dirigent Bente Voss takker for god ro og orden, og vi slutter med et CIK hurra.

 

          

Dirigent: Bente Voss

Referent : Lillian Malthe